November 3, 2022

Peter Mygind om kultur, kunst og kommunikation

Peter Mygind: Kunsten er en fantastisk vitaminindsprøjtning

Udgivet 3. november 2022

Peter Mygind har mange jern i ilden, blandt andet som skuespiller, foredragsholder og forfatter. Han er søn af Jytte Abildstrøm og har derfor altid haft skuespil tæt på. Han har medvirket i utallige spillefilm, teaterstykker og serier, blandt andet Nikolaj og Julie, Flammen og Citronen, Riget, Borgen og Sommerdahl. Vi har talt med Peter om hans kulturforbrug, en rørende kulturoplevelse og vigtigheden af kommunikation.

Foto: Stine Heilmann

Hvad betyder kultur for dig og hvordan vil du beskrive dit kulturforbrug?
Når man er en af dem, der giver til kulturen, så er der tit og ofte ikke tid til selv at opleve kulturen desværre. For eksempel har jeg jo lige filmet fire måneders Sommerdahl i Helsingør. Og det er 10 timer hver dag i fire måneder, så der har jeg slet ikke tid til andet end at møde på arbejde i Helsingør og når jeg så kommer hjem, skal jeg spise aftensmad og læse replikker til dagen efter. Så når jeg nyder kultur, så er det tit og ofte foran skærmen, eller en sjælden gang imellem en koncert eller en teaterforestilling.

Hvilken kulturoplevelse har gjort særligt indtryk på dig, og hvorfor?
Der var jo Kulturnat for nylig i København og der endte jeg tilfældigvis inde til et arrangement, hvor ukrainske kunstnere optrådte med ballet og med sang, og det var simpelthen så rørende. Der var en balletdanser, som er flygtet og nu opholder sig her i Danmark. En sindssygt dygtig balletdanser. Pludselig stod man der i et rum sammen med 50 danskere og så den her unge kvinde udtrykke en dans, og på mange måder kunne man ikke lade være med at tænke på den smerte og sorg, hun har været igennem som menneske og har måtte flygte fra sit hjem på grund af bomber, der har smadret hendes hjem og skole og sikkert også danseinstitut. Der bliver kunsten jo pludselig et billede på en virkelighed, samtidig med at det giver en anden form for udtryk. I stedet for at man ser billeder fra en smadret boligblok, så ser du en kunstner give udtryk for en smerte, men også et håb om, at tiden vil ændre sig. Jeg blev simpelthen så rørt. Det var en kæmpe oplevelse. Det var i Europa-Huset og hele gården var spækket med frivillige danskere, der stod og fortalte ukrainske historier. Og der blev serveret mad fra Ukraine. Det var en meget, meget smuk oplevelse og så kom der også nogle fantastisk dygtige sangere. Og en ung pige der spillede på et instrument, som man kun spiller på i Ukraine. Det lød næsten som en harpe, men det var en guitar. En guitarharpe, der lød helt fantastisk. Det var en kæmpe oplevelse og meget rørende. Når kunsten pludselig fortæller en historie, der hænger sammen med den verden, vi lever i, så kan kunsten jo vælte én omkuld. Lige så smukt er det nogle gange bare at forsvinde ind i en kunstoplevelse, eller ind i en god historie, eller forsvinde ind i en god teaterkoncert, eller stå ude i Dyrehaven og se en fantastisk forestilling.

Hvordan prioriterer du kulturen i hverdagen og hvad får du personligt ud af det?
Kulturen er jo en måde at glemme sig selv på, fordi man giver sig hen til nogen, der formidler en sang eller en fortælling. Når kultur og kunst fungerer allerbedst, så er det jo, at man går ind og bliver fyldt op, bliver tanket op med tanker, med drømme, med musik eller med ord. Og ser en skuespiller, en sanger eller en balletdanser fortælle en historie og så det der med, at man i et øjeblik glemmer sig selv. Fordi vi lever også i en tid, hvor man tit tænker ‘Gud, hvad føler jeg? Har jeg nu corona?’. Og det er jo det kunsten kan, at man i et øjeblik glemmer sig selv, og det tror jeg også er sindssygt sundt. Og det siger også alle forskere, det der med, at hvis du møder et menneske og giver dig ind i menneskets historie frem for at være fokuseret på din egen. Det der når man glemmer sig selv i andres historier. Det er enormt sundt for din hjerne og din sjæl og dit sind at give slip på dig selv og bare flyde med - om det er en sang, en fortælling eller nogle skuespillere. Det er der, at kunsten er en fantastisk vitaminindsprøjtning. Men også en terapeutisk oplevelse, når det fungerer godt.

Hvilket event vil du anbefale i november?
Jeg vil i den grad anbefale Julius' og mit foredrag, fordi der er så mange unge og ikke mindst voksne - det er især de voksne - som er fyldt med bekymringer på deres børns vegne, deres teenageres vegne. Hvordan klarer de den og hvad laver de, når de går ud om aftenen? Passer de nu på sig selv og passer vennerne på sig selv?
Julius’ og mit foredrag tager udgangspunkt både i teenagerens rejse, men også i forældrenes. Hvor svært det kan være at kommunikere med sit teenagebarn, som tit lukker sig inde i sig selv og ikke gider ens forældre. Der prøver Julius og jeg at give både voksne og teenagere nogle værktøjer til at blive bedre til at kommunikere, fordi jeg mener jo, at kommunikation er nøglen til alt her i livet.

Hvordan vil gogoo styrke dit kulturforbrug?
En kulturapp er jo altid godt. Det der med, hvor skal man gå hen, eller hvad sker der lige nu i ens nærområde og sådan noget. Og det kan være svært at finde det, hvis man slår op i en avis. Det er jo tit lidt tilfældigt, hvem der annoncerer for, hvad der sker, så en kulturapp er jo en god ting til at blive inspireret. Til at se, hvad der sker i lokalområdet. Så jeg kan kun anbefale, at alle downloader deres lokale kulturapp.

Tirsdag den 8. november holder Peter og hans søn Julius foredrag på Lyngby Gymnasium, hvor de sammen giver et indblik i, hvilke konsekvenser Julius’ stofmisbrug har haft for dem som familie - og hvordan man kan skabe en god dialog forældre og teenagere imellem.

Let’s gogoo!

Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.