gogoo guider dig til: 5 fede oplevelser denne uge🧡

Udgivet 26. januar 2023

I denne uge kan du både være med til fejringen af kinesisk nytår i København eller debattere med om kulturens værdi i Aarhus, og i Aalborg kan du høre Mr. James fortælle om at være undercover i Nordkorea. Se ugens kulturguide her og find inspiration til din næste oplevelse.
Er der ikke nogen anbefaling tæt på dig?
Åbn gogoo og find din næste oplevelse i nærheden.

Kinesisk nytår

Kunstforeningen GL Strand, København
Tors. 26. jan. kl. 17-22

Kom og vær med til at fejre det kinesiske nytår i GL Strand, når de hopper ind i kaninens år den 26. januar! Kunstforeningen GL Strand inviterer sammen med Tofu Collective til fejring af det kinesiske nytår i anledning af deres aktuelle udstilling Stepping Out! Female Identities in Chinese Contemporary Art. Her kan du blandt andet opleve den dansk-kinesiske musiker CXCX Chu Chu, en lydperformance, boglancering, kollektiv hot pot-middag, Baijiu-drinks og meget mere.

Se event og find billetter

Fries Before Guys: Tinder Greatest

Bremen Teater, København
Lør. 28. jan. kl. 16

Vær med til at opleve den populære fredagspodcast Fries Before Guys bestående af venindeduoen Nanna Hovgaard og Josephine Kuhn, når de indtager Bremen Teater med deres liveshow “Tinder Greatest”. Her byder de på det bedst tænkelige selskab, når de deler deres lytteres vildeste, sjoveste og mest bizarre historier fra datinglivet. Hiv din ven, date, kæreste eller hvem som helst du kan lide, med til en hylende morsom aften med helt uforglemmelige fortællinger. Vi skal både langt under bæltestedet og krumme tæer godt og grundigt!

Se event og find billetter

Opgang / Rundgang 2023

Det Fynske Kunstakademi, Odense
Tors. 26. jan. kl. 16
Gratis

Endnu gang inviterer Det Fynske Kunstakademi til Rundgang, hvor de studerende åbner Akademiet op for offentligheden ved en flot fernisering. Her kan publikum ved en kurateret udstilling få et indblik i de kunststuderendes arbejde og interesser.

Se event

Mr. James - Muldvarpen: Undercover i Nordkorea

Musikkens Hus, Aalborg
Ons. 1. febr. kl. 19

Fra jetset-pusher til undercover i Nordkorea: Mød manden bag Mr. James, Jim Latrache, når han gæster Musikkens Hus og deler ud af personlige historier. Oplev et underholdende og inspirerende foredrag, der byder på en unik livshistorie fra en mand, der har prøvet mere, end de fleste tør drømme om.

Se event og find billetter

Paneldebat: Kulturens værdi

ARoS, Aarhus
Tors. 2. febr. kl. 17

I en interessant og vedkommende paneldebat på ARoS kan du møde billedkunstner Michael Kvium, ARoS' direktør Rebecca Matthews, kunsthistoriker og forfatter Merete Sanderhoff og chefkonsulent ved Dansk Erhverv Michael Folmer Wessman til en snak om kulturens værdi i samfundet.

Se event og find billetter

Let's gogoo!

  Seneste nyt på gogoo blog