Ugens Kulturpersonlighed:
Kenneth Sorento
Udgivet 18. januar 2022
Kenneth Sorento er dokumentarinstruktør og filmfotograf. I 1999 afsluttede Kenneth FTP-uddannelsen på Københavns Tekniske Skole og har efteruddannet sig inden for visuel historiefortælling på fotoskolen Fatamorgana i 2008 og inden for journalistik på DMJX i 2011. Kenneth har desuden gennemført adskillige kurser på Filmskolens Efteruddannelse, og blev optaget i Dansk Filmfotograf Forbund (DFF) i 2011. Fokus i hans arbejde er ofte identitet og kultur, og han er denne uges kulturpersonlighed på gogoo, hvor du kan læse vores spændende interview med ham og få nogle gode anbefalinger til kulturoplevelser.
Kenneths anmelderroste dokumentar 'Kampen om Grønland’ var åbningsfilm på CPH:DOX i 2020.
Hvad betyder kultur for dig, og hvordan vil du beskrive dit kulturforbrug?
Netop fordi jeg er dokumentarinstruktør og filmfotograf, er det billedet, der har min helt store interesse. Stillbilleder, levende billeder og billedkunst. Jeg opsøger fotoudstillinger i alle mulige forskellige genrer og stilarter, lige fra den dokumentariske udforskning af mennesker i et særligt miljø, til det iscenesatte og super æstetiserede kunstfotografi. Jeg elsker krøllede film med noget på hjertet og er særligt glad for at komme i Cinemateket, Gloria og Vester Vov Vov. Hvis jeg boede i Aarhus tror jeg, at jeg nærmest ville være fast inventar i den superhyggelige Øst for Paradis. Jeg elsker filmfestivaler, fordi de giver en unik mulighed for at opleve fantastiske værker, som ellers aldrig vil blive vist i en biograf herhjemme. Men jeg må indrømme, at det er lidt af en stressfaktor for mig, at CPH:DOX, CPH:PIX, MIX, Nordatlantiske Filmdage og arkitekturfilmfestivalen byder på så mange spændende film, at jeg aldrig når at se bare halvdelen af dem, jeg har sat kryds ved. Jeg køber nogle gange det hundedyre Industripass til dokumentarfilmfestivalen, så jeg kan se filmene derhjemme, når jeg har tid.
Hvilken kulturoplevelse har gjort særligt indtryk på dig, og hvorfor?
Da jeg for flere år siden var på cykelferie op langs den fantastisk smukke skærgård nord for Gøteborg, opdagede jeg Nordiska Akvarellmuseet i den lille by Skärhamn. Her faldt jeg pladask for den svenske kunstner Lars Lerin, som desværre er stort set ukendt i Danmark. Han var en stor inspirationskilde for mig, da jeg skød land- og byskaber til ’Kampen om Grønland’. For billederne skulle ikke bare fortælle ”sådan ser der ud her”. De skulle fungere som ’sindbilleder’. Som karakterernes følelsesmæssige aftryk i filmen. Museet lagde også vægge til en række af Michael Kviums portrætter, som senere skulle inspirere Tim Rushton til at skabe et sanseligt bombardement af en danseforestilling, som jeg aldrig vil glemme.
Jeg er som fotograf og filmskaber selv meget optaget af at udforske spændingsfeltet i relationen mellem mennesket og et givent rum eller lokalitet. I den forbindelse har det været fantastisk givende at opleve Joakim Eskildsen og Cia Rinnes projekt om romaer i Europa, som samtidig introducerede mig til det underfundige blik på verdenen, som The Helsinki School repræsenterer. I Den Sorte Diamants kælder blev grønlandske, færøske og islandske modeskaberes kreationer vævet sammen med Nordatlantens barske landskaber og voldsomme vejr i 'The Weather Diaries'.
Vi har usædvanligt mange fantastiske fotografer i Danmark, som hver især har sat sig varige aftryk i mig: Tine Hardens galiciske heste, Jan Grarups uafrystelige billeder af børn i krig, lyset i Kirsten Kleins nordiske landskaber, Søren Starbirds geniale portrætter af tidens største stjerner og Per Morten Abrahamsens vilde fotografiske fantasier. Og så bliver jeg også nødt til at nævne Jacob Aue Sobols særlige blik, som har fået ham optaget i den eksklusive fotogruppe Magnum.
På Nordatlantisk Brygge og i Det Grønlandske Hus i København har jeg oplevet, hvordan fotograferne Carsten Egevang, Ivar Silis og Henrik Saxgren med stor indlevelse fortæller om en hastigt uddøende fangerkultur i Grønland. Her har jeg også mødt værker af grønlandske kunstnere i verdensklasse: Gukki Nukkas stærke bearbejdning af en traumatisk fortid, Bolatta Silis-Høeghs dystopiske uranbilleder og Julie Edel Hardenbergs spændetrøje skabt af et sammensyet grønlandsk og dansk flag.
Hvordan prioriterer du kulturen i hverdagen og hvad får du personligt ud af det?
Det er primært i weekenderne, at jeg finder tid og overskud til at opsøge udstillinger og biografer. Til hverdag suser jeg hjem fra mit kontor i Kødbyen forbi de mange spændende gallerier, og forbi Fotografisk Center, imens at jeg tænker, at nu må jeg snart kigge indenfor i frokostpausen. Tit skal jeg nå en løbeaftale, og selvom træning vel ikke som sådan kan klassificeres som kultur, er det en meget sanselig oplevelse for mig. At bevæge sig gennem byens rum og landskaber, samtidig med at ens krop omsluttes af slud og blæst, eller rammes af lyset fra den lave vintersol, giver et helt særligt perspektiv på det at være til i verden. Og det er vel egentlig det kunsten kan, når den skaber resonans inden i os.
Hvordan kan gogoo styrke dit kulturforbrug?
Jeg vil gerne blive gjort opmærksom på udstillinger og events, som ellers drukner i det store udbud som møder en via store mainstream medier og onlinetjenester.
Du kan se traileren til Kenneths anmelderroste dokumentar 'Kampen om Grønland' nedenfor.