Pop-up torsdagsbarer i Københavns Kulturkvarter

Udgivet 4. august 2022

Hver torsdag i august summer Københavns Kulturkvarter ekstra meget af sommerliv. 10 kulturinstitutioner er nemlig gået sammen om at skabe synkrone pop-up torsdagsbarer, der indtager pladser og hemmelige haver. Glæd dig til at fyre op for en solid omgang sommerstemning med bar, liggestole, sommerlige toner, fotoudstilling og en række kulturelle indslag i de fantastiske rammer i indre København, hvor du kan finde torsdagsbarerne på fem udvalgte pladser.

Foto: Thorkild Jensen

Københavns Kulturkvarter er et samarbejde mellem 17 af de ældste og mest attraktive kulturinstitutioner i indre København. Pop-up torsdagsbarerne er arrangeret af BLOX, Dansk Arkitektur Center - DAC, Dansk Jødisk Museum, Den Sorte Diamant – Det Kgl. Bibliotek, Folketinget, Krigsmuseet, Kunstforeningen GL STRAND, Københavns Museum, Teatermuseet i Hofteatret og Thorvaldsens Museum. Der er derfor rig mulighed for at opleve noget for enhver smag - alt sammen inden for en radius af 10 minutters gang.

Torsdagsbarerne afholdes synkront på Bryghuspladsen, Byhaven Københavns Museum, Kunstforeningen GL STRAND, Thorvaldsens Plads og Bibliotekshaven hver torsdag fra kl. 16-19. Programmet byder på DJs, quiz, poesi, musik, omvisninger og meget mere.

Kom med og nyd sommeren til de hyggelige pop-up torsdagsbarer.

Let’s gogoo!

  Seneste nyt på gogoo blog