Ugens kulturoplevelse: Open Air

Udgivet 28. juli 2022

Det Danske Filminstitut og Cinemateket inviterer  til Open Air, hvor du kan nyde en lang række ikoniske film under åben himmel. Der er både filmhistoriske klassikere, kultfilm og romantiske kærlighedsfilm på programmet. Open Air bringer store filmaftener til 8 forskellige byer frem til 24. september, hvor 'Blinkende Lygter' afslutter årets filmiske roadshow i Odense.

Foto: Rico Frimann Pust / Det Danske Filminstitut
Foto: Rico Frimann Pust / Det Danske Filminstitut

De næste to måneder afholdes en lang række Open Air-arrangementer i København, Aalborg, Odense, Aarhus, Kolding, Svendborg og Ølstykke. Du kan glæde dig til en hitparade af storfilm, der inkluderer Blade Runner, Blinkende Lygter, Pulp Fiction, The Big Lebowski, Grease, Moulin Rouge, og Call Me By Your Name.

Se hele programmet her og glæd dig til hyggelige filmaftener under åben himmel.

Arrangementerne er gratis og kræver blot, at du finder en god plads i græsset. Pak picnickurven og tag en ven under armen - vi ses til Open Air.

Let’s gogoo!

  Seneste nyt på gogoo blog