February 16, 2023

gogoo guider dig til: 5 fede oplevelser denne uge🧡

Udgivet 16. februar 2023

Den kommende uge er fyldt med medrivende, interessante og skønne kulturoplevelser. Du kan lytte med, når de to jazzgrupper, Soma and the loved ones og Halvcirkel, indtager scenen i København. Du kan også opleve en græsk tragedie, som du har aldrig har set det før. Eller tag til foredrag med Rune Lykkeberg og bliv klogere på verdens tilstand. Se ugens kulturguide her og find inspiration til din næste oplevelse.

Dobbeltkoncert: Soma and the loved ones og Halvcirkel

KLEIN, København

Fre. d. 17. feb. kl. 20:30 - 22:30

Som del af Vinterjazz 2023, kan du opleve en vellydende dobbeltkoncert med de to spændende musikalske grupper, Soma and the loved ones og Halvcirkel. Trioen 'Soma and the loved ones' er den klassisk uddannet cellist Soma Allpass' seneste projekt. Soma and the Loved ones er alternativ pop med varme og rørende hyldestsange til mennesker, som Soma holder af. Sangene er akkompagneret af to celloer, guitar, keyboards og tuba. Halvcirkel er et kunstnerisk kollektiv, der tager form som en strygekvartet. Sammen har de skabt opmærksomhed både herhjemme og internationalt med deres fantasifulde, skæve og til tider blide, men alligevel udtryksfulde lyd, der trækker på post-klassisk musik og minimalisme.

Se event og find billetter

Koncert med VAKUUM

Lygten Station, København

Fre d. 17. feb kl. 19 - 02

Tag en god ven under armen og oplev den dansksproget post-elektropop gruppe, VAKUUM, når de indtager Lygten Station og garanterer en medrivende aften. I et virvar af pulserende lydflader tilsat gruppens forsanger, David Lynge's insisterende og messende vokal vil VAKUUM drage dig ind i et råt og anarkistisk univers, som skaber grobund for løsrivelse og forløsning. VAKUUM skaber en legemliggørelse af tidens flygtige tendenser, og det er bare om at klamre sig fast med næb og kløer, så snart de har sat maskineriet i gang. Med en post-punket attitude, industrielle klange og hiphoppens flow er VAKUUM en genremæssig hybrid - det er lyden af at slippe tøjlerne og at lade idéerne og ordene flyde i en ufiltreret og umiddelbar strøm.

Se event og find billetter

Aktuel udstilling: Super Dansk

Utzon Center, Aalborg

Udstillingen varer t.o.m d. 5. nov.

Se den aktuelle og interessante udstilling, Super dansk, som viser kunst og håndværk fra ny dansk arkitektur. Her kan du få inspiration til en bæredygtig fremtid med skønhed og ny æstetik. Og spørge dig selv - kunne du bo i et hus af ler? I SUPER DANSK møder du 14 danske arkitekter og tegnestuer. De vil skabe en fremtid, hvor kunsthåndværket blomstrer og bliver afsæt for ny dansk arkitektur og møbelkunst. I udstillingen møder du arkitekter, som er med hele vejen. De er i tæt dialog med de mennesker, steder og omgivelser, hvor de bygger. De er med i alle dele af det værk, som de skaber.

Se event og planlæg dit besøg

Skuespil: Tragiske måder at slå en kvinde ihjel på

Odense Teater, Odense

Man. d. 20. feb. kl. 19

Vær med når Odense Teater præsenterer en græsk tragedie, som du har aldrig har set det før. Skuespillet, Tragiske måder at slå en kvinde ihjel på, fortæller historien om, hvordan livet var for kvinderne under det Antikke Grækenland. I de græske tragedier faldt helten, som regel en mand, for sværdet med ære. Det var en ganske anden historie med kvinderne - de må enten ofre sig for det, de troede på, eller blive ofret. De unge kvinders skæbne afhang af de love, guderne og mændene dikterede.‘Tragiske måder at slå en kvinde ihjel på’ er en mytisk fortælling, hvor nogle af de kvinder, der er blevet slået ihjel i de græske tragedier, får lov til at blive hørt.

Se event og find billetter

Foredrag med Rune Lykkeberg: Langesomme samtaler

Dokk1/Aarhus Hovedbiblotek, Aarhus

Ons. d. 22. feb. kl. 19 - 21

Kom med til et indsigtsfuldt og vedkommende foredrag om verdens tilstand med chefredaktør på Dagbladet Information, Rune Lykkeberg. Fra efteråret 2020 og gennem hele 2021 har Rune Lykkeberg talt med 41 internationale intellektuelle om klima, frihed, punk, ulighed, kapitalisme, demokrati, racisme - om verdens tilstand. De Langsomme Samtalers præmis er, at der er en forbindelse mellem ideer og magt. Lykkeberg vil i dette foredrag udspecificere de 41 samtaler han har haft og som bidrager til den fælles påtrængende samtale om, hvordan vi ændrer verden - også selv om det går langsomt.

Se event og find billetter

Nyd vinteren og den blomstrende kultur.

Let’s gogoo!

Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.